Sager vedrørende heste er i udgangspunktet helt almindelig jura om fx
Samtidig er hestesagerne noget helt specielt, da reglerne – som langt henad vejen er lavet med huse, biler og andre ting for øje – nu skal anvendes på levende dyr. Det kompliceres af, at forbrugerreglerne i købeloven ikke længere gælder for handel med levende heste. Det kan du læse mere om i mit nyhedsbrev her.
Sagerne udspringer af livet med hest og de udfordringer, man kan blive mødt med undervejs. Der kan opstå tvister med hesteforsikringen og/eller køber/sælger af hesten. Hvornår er noget en mangel ved en hest, og hvordan kan problemet løses og håndteres.
Hvis hesten er handelsundersøgt, kan der være spørgsmål om, hvorvidt dyrlægen har undersøgt og vurderet korrekt.
Er hesten blevet undersøgt og behandlet hos dyrlægen, kan spørgsmålet være, om dette arbejde er udført i overensstemmelse med den gode faglige standard, man kan forvente. Alt skal sættes i rette ramme, når man har med et levende, påvirkeligt - og i nogen henseender skrøbeligt - dyr.
Sagerne kræver derfor specialviden. Både om, hvordan reglerne tillempes hesteverden men også i forhold til indsigt i livet med hest, hestenes anatomi og påvirkning ved brug.
Ligesom alle andre sager, skal de behandles juridisk korrekt, men derudover kan de kræve det ”lille ekstra”, fordi der kan være tale om både hjerteblod og en betydelig økonomi.
Endelig er det væsentligt at være opmærksom på, at købelovens regler er lidt særlige, når det gælder levende dyr. Det kan have endog meget stor betydning at være OBS på, når man enten køber eller sælger.
Jeg har ført hestesager i mange år. Med møderet for Højesteret og erfaring som konstitueret landsdommer har jeg den viden og erfaring, der kræves for at kunne give en solid rådgivning.
Skal sagen i retten, er det vigtigt at have en rutineret procesadvokat. Jeg har ført retssager i over 20 år. – Samtidig med, at jeg selv har personlig erfaring og forståelse for livet som hesteejer.
Har du brug for professionel rådgivning, så kontakt mig for en gratis og uforpligtende samtale om din sag.
Jeg er desuden stolt sponsor af Holte Rideklub.