Erstatningsretlige tvister kan opstå på et utal af måder. Det kan ske både i privat regi - eksempelvis en personskade i forbindelse med et færdselsuheld - eller i forbindelse med udøvelse af erhverv - en arbejdsskade eller en fejl eller et kontraktbrud fra en samarbejdspartner, som har kostet virksomheden indtjening.

Overordnet set handler det om, at nogen har gjort noget, som har - eller måske har - ført til en skade på ting eller personer. Det kan også være en rent økonomisk skade, altså en handling, som har udløst et økonomisk tab. 

For at erstatning kan komme på tale, er der nogen grundlæggende betingelser: Fx. kræver det, at den handling eller undladelse, der har ført til skaden, er begået af en anden end den, der har lidt skaden. Dernæst skal der være handlet "ansvarspådragende" - altså, der er begået en fejl - medmindre der undtagelsesvist er objektivt ansvar. Altså ansvar uanset om man reelt kan bebrejde skadevolderen noget. Modsat er der i få situationer opstået en skade, hvor skadevolderen er ansvarsfri alligevel på grund af særlige forhold eller regler. 

Når spørgsmålet om ansvar er afklaret, er næste trin at opgøre selve kravet. 

Begge trin kan være komplekse og reguleret af særlige regler. Det kræver derfor et godt overblik over de erstatningsretlige regler og ankenævns- og retspraksis at få løst sagerne korrekt og på en fornuftig måde. 

Fælles for rigtig mange af disse sager er, at der bagved ligger en eller flere forsikringer, som måske kan dække enten selve erstatningen/skaden eller de udgifter, der er ved at håndtere sagen.